Tilmelding
…. og information
Velkommen til Hørning Dans og den anden periode af vores dansesæson 2011-12. Vi starter op med nye dansehold fra lørdag d. 7. januar 2012. Vi har åben for tilmeldinger på tlf. 32 55 50 63/ 22 16 25 16 & info@horningdans.dk
Betaling sker ved tilmelding kontant eller på konto: 0268 4593515532 (bemærk nyt kontonummer) for reservation af plads på ønsket dansehold. Det er nødvendigt at forhåndstilmelde sig på et hold inden fremmøde, da nogle af vores dansehold hurtigt bliver overtegnede.
Vores dansesæson er delt i to kursusperioder. Den første periode er fra september til december 2011 og den anden periode begynder fra lørdag d. 7. januar til april 2012. Man forpligter sig kun til en kursusperiode af gangen. Ved at betale for en periode og ikke pr. måned eller i rater, kommer vores elever ikke til at betale for en masse uger, hvor der ikke er reel danseundervisning p.g.a. diverse helligdage og ferieperioder.
Vores børnehold er á 45 minutters varighed og voksenholdene er á 60 minutters varighed.
Indmeldelse på et dansehold er personlig og kan ikke overdrages eller benyttes af anden side. Indmeldelse er kun bindende for den aftalte kursusperiode.
En prøvetime for et barn koster kr. 120,- som vil blive modregnet ved indmeldelse samme dag. En prøvetime garanterer ikke en plads på danseholdet. En prøvetime for et voksent par koster kr. 350,-.
Hvis man er forhindret i at komme til egen time, er man velkommen på et tilsvarende hold samme uge, hvis der er plads på holdet. Besked gives i forvejen.
Forældre og pårørende indbydes til at overvære danseundervisningen det sidste kvarter af den sidste undervisningstime i måneden,- dog ikke i april inden afdansningsballet.
Nyhed! Nu har du mulighed for at kunne købe hjemmelavet aftensmad med hjem her fra danseskolen mandage, tirsdage, onsdage og torsdage, hvor der er danseundervisning. Se menuen til venstre ” Take-away”.
I løbet af sæsonen vil der være forskellige arrangementer, opvisninger og danseturneringer i huset for både børn og voksne. Disse kan ses på hjemmesiden “Hørninghuset’s” aktivitetsside: www.hørninghuset.dk.
Dinner & Dance er tilbage igen til efteråret d. 9. marts 2012. Det er for jer, som aldrig har danset før, men som er nysgerrige og godt kan lide god mad og hygge for en enkelt aften. Endvidere starter vi op med et nyt dansehold for par, som er nybegyndere til januar 2012.
Danseskolen holder lukket i skolernes ferier:
- Vinterferie d. 13. feb. til d. 19. feb. 2012.
- Påskeferie d. 3. april til d. 9. april 2012. Alle dage inklusive.
- Bemærk: Ingen danseundervisning lørdag d. 3. marts. Den lørdag danses der for lørdag d. 5. maj i stedet.
Du kan modtage vores nyhedsbrev om dans og arrangementer i Hørninghuset. Nyhedsbrevet vil komme ca. 2-3 gange om året. Se menuen til venstre for info og tilmelding.
Hvis du/ I har nogle spørgsmål eller gerne vil høre nærmere om vores dansehold, er vi at træffe på tlf. 32 55 50 63 eller info@horningdans.dk Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Vi glæder os til at se jer til en ny og spændende danseperiode 2012.
Med venlig hilsen
Peter og Annette Hørning

Hørning Dans er sponsor til Red Barnet

